• Ridebrugsprøve

Hingstekåring.... 10 hingste tilmeldt.

Der har nu været sidste tilmelding til årets hingstekåring. Med fornøjelse kan vi fortælle at der er tilmeldt 10 hingste. Der er derfor noget at komme og kigge på, og da vi i år også har Palomino med til kåring, er der også lidt i andre farver. 

Der er gode overnatningsmuligheder i området, både på Hotel Svanen, der ligger i gåafstand, eller det nærved liggende Danhostel.

Hingstekåringen afholdes over 2 dage. Efter planen er der fast bund, løsspring, og ridning af de hingste der skal rides, om lørdagen.Alle hingste på 4 år og ældre, skal rides.

Søndag vises hingstene løse, og derefter oprangering og karakteristik. 

Vi afholder Generalforsamling umiddelbart efter hingstekåringens afslutning. Indkaldelse kommer i henhold til vedtægter.