Med beklagelse orienteres I om, at Kirsten har valgt at trække sig fra Bestyrelsen i DOA. Henrik Graversen er indkaldt til at overtage Kirstens plads.
Kirsten skriver bl.b. følgende:
Til generalforsamlingen var jeg meget taknemmelig for alle de personlige stemmer jeg fik, i forbindelse med valget som bestyrelsesmedlem. Dog følte jeg, at der var en negativ stemning mod bestyrelsen og det store arbejde, der frivilligt bliver lagt. Selvfølgelig kan der altid være delte holdninger og der skal også være plads til at konstruktiv kritik bliver taget op. Men når personlige uoverensstemmelser bliver en del af stemningen og kritikken, og bestyrelsen ikke kan træffe selvstændige beslutninger, kan jeg ikke se mig selv være en del af den.
Det her er ikke nemt, for jeg er foreningsmand helt til fingerspidserne.
Jeg har besluttet mig for at trække mig fra bestyrelsen i DOA. På generalforsamlingen var der tydelig mistillid og mistænksomhed fra en række medlemmer, omkring bestyrelsens virke. Jeg vil ikke beskyldes for at have dårlige intentioner eller lave ting i det skjulte. Når vi så ikke engang kan samarbejde om at holde et bestyrelsesmøde hjemme privat, fordi der skal være 'neutral grund', så siger jeg 'nej tak'.
I skrivelsen fra d. 20. juni 2023 beder I bestyrelsen om at trække i arbejdstøjet. Det overlader jeg nu til andre.
Jeg ønsker det bedste for DOA.