Tilmeldingen til årets Ride- og Kørebrugsprøver er nu åben
Det er i år muligt at melde til 1-dags ridebrugsprøve, 1-dags kørebrugsprøve samt 35 dages stationsafprøvning i kørsel.
Fælles for kørebrugsprøverne
Der afholdes 1-dags kørebrugsprøve på Sjælland d. 13. september ifm. foreningens stævne på Holbæk Rideklub og 1-dags kørebrugsprøve i Jylland d. 8. november.
Der er indsyning til 35-dages kørebrugsprøve d. 4. oktober hos Henrik Høper, Høper Driving i Odder. Kørebrugsprøven afsluttes d. 8. november.
Priserne er som følger:
- 1-dags kørebrugsprøve: 1250 kr. + evt. opstaldning 400 kr. pr. dag. (650 kr. ved ankomst dagen før)
- 35-dages kørebrugsprøve v/Henrik Høper, Høper Driving: 11.000 kr.
- Klargøring/fletning af hest dagen før prøven: 375 kr. Dette tilbud er forbeholdt heste, der er indsynet til 35-dages stationsafprøvning ved Høper Driving og udføres af denne.
Kørebrugsprøverne bedømmes af Annette Kristiansen (Dansk Køreforbund) og Steen Marcussen (DOA).
Ved bedømmelsen af heste der går 35-dages kørebrugsprøve, er Henrik Høper træningsleder og kusk. Bedømmelsen vil ske i et samråd mellem Henrik Høper og de 2 dommere. Består hesten vil den blive tildelt og registreret med et ”K”.
1-dags Ridebrugsprøve
Det er i år muligt at melde til 1-dags ridebrugsprøve ifm. foreningens stævne på Holbæk Rideklub i weekenden d. 12.-14. september. Der vil være løsspringning fredag og ridning + fremmedrytter lørdag.
Prisen for ridebrugsprøven vil være 1250 kr. + evt. opstaldning.
Opstaldning: 1 dag 400 kr., 2 dage 650 kr. og hele weekenden fra fredag til søndag 800 kr.
Ridebrugsprøven bedømmes af Charlotte Brostrøm (O-dommer DRF) og Camilla Quistgaard (Berider) som fremmedrytter.
Består hesten vil den blive tildelt og registreret med et ”R”.
Se følgende link for nærmere information om foreningens brugsprøver:
https://www.danskoldenborgavl.dk/index.php/avl/brugsprover
Tilmeldingen til årets brugsprøver foregår via hjemmesiden under fanen "Tilmelding".
Tilmeldingsfristen er d. 1. september 2025 for alle brugsprøver.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Dansk Oldenborg Avl
Billedet ovenfor er fra Landsstævnet på Rævebjerg. Fotograf: Bine Sierla.