- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 1015
Årets hingstekåring er afviklet d. 18.3 på Billund Sportsrideklub. I år var det samlet på én dag efter ønske fra medlemmer der tidligere har udstillet. Igen i år afholdt vi kåringen sammen med Palomino, et samarbejde som vi er glade for, og som fungere rigtig godt. Det giver mening at 2 mindre forbund deler udgiften til sted og konsulenter, samtidig får hingstene lidt pause, mens det andet forbunds hingste er på.
Der var i år tilmeldt 3 oldenborghingste, alle fra den renavlede afdeling.
Først hingst var den 4 åreige Esparik (Espresso / Lombard) fra Niels Holger Fisker. Esparik er importeret fra Tyskland, efter tidligere at være kåret i SW, hvor han også har aflagt brugsprøve. Han mødte således til mulig færdigkåring. Han blev vist for vogn, hvilket er en mulighed på lige fod med ridning,
Esparik måler 162 i stang, 170 i bånd, 21,5 i pibe.
Resultatet var 8888 67 788 8p + ærespræmie fra DOA og endelig kåring.
Det blev også til endelig kåring for den 5 årige Zenvo Nyholm (Renti's Zeus / Compact) fra Marianne Andersen. Zenvo aflagde materialeprøve i 2022, efter at have haft forlænget sin avlsgodkendelse grundet en skade, der ligeledes gjorde at han ikke var klar til ordinær kåring i starten af 2022. Zenvo blev fremvist under rytter.
Zenvo måler 169 i stang, 182 i bånd og 23,0 i pibe.
Resultatet var 8888 66 887 8 + ærespræmie fra DOA og endelig kåring.
I samme hold så vi 5 årige Vallention af Ålborgdal (Valesco / Compact) fra Bonnie Minerth. En hingst med et kønt udtryk og en god skulder, men med kommentere på lænden og travbevægelsen. Hingsten var på dagen knap fyldt ud i rammen, hvilket også afspejlede sig i de point han fik.
Vallentino måler 166 i stang, 175 i bånd og 21,0 i pibe.
Resultatet var 7786 67 767 7 - ej godkendt.
Tak til udstillerne, tillykke til de 2 færdigkårede hingste. Tak til dommerne og til Billund Sportsrideklub for nogle gode rammer til afviklingen. Også en tak til de 3 hingsteholdere der kom og lavede opvisning med deres hingste. Fra Jens Hansen, viste Rosengårdens Vilano OLH 866 flot for vogn. Derefter fra familien Kjeldstrøm med deres hingste Fabian af Toftlundgård OLH 848 og Fago af Toftlundgård OLH 863, som blev vist sammen. Den sidste var fra Christian Jepsen med Højrups Oreo OLH 868, som viste hvor han er nået til i sin uddannelse. Vi vil gerne fra bestyrelsen sige mange tak for jeres flotte opvisninger, som bidrog til et alsidigt program for dagen.
- Details
- Written by: Super User
- Category: Blog
- Hits: 1045
Dansk Oldenborg Avl og Palomino Sportsheste Avlsforbund Hingstekåring 2023 den 18. marts 2023.
Hent katalog til hingstekåringen
Tidsplan for dagen:
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 868
Den 4. marts 2023 afholdte DOA generalforsamling i Ottestrup forsamlingshus ved Slagelse.
Generalforsamlingen startede med, at der blev uddelt elitediplom til Marianne Andersen for hoppen Savana Tisted.
Efterfuldt af overrækkelse af præmie og æresdækken til de 2 ranglistevindere:
- Stine Damkær på Risbjerggårds Gyron med 348 points, og
- Ida Dreyer Jacobsen på Risbjerggårds Quando med 249 points
Begge heste opdrættet på Risbjerggard i Kvanløse.
Stort tillykke til Jer alle.
Herefter skred generalforsamlingen frem, kompetent og smidigt styret af Jørgen Arenht Jensen. Tak for det.
Marianne Andersen stillede op til bestyrelsen, men det blev til genvalg af Søren Solgaard Nielsen, Camilla Holmgaard Christensen og Holger Jessen.
Referatet vil være at finde under referater.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 5032
Herved en fremlæggelse af hændelserne vedr. hjemsendelse af Højbakkegårds Valeur fra materialeprøven 2022. I bestyrelsen er vi rigtig ærgerlige over, at have været nødsaget til at hjemsende Højbakkegårds Valeur, og vi er forstående omkring at det er håb, der forvandles til skuffelse.
Vi har ikke tidligere kommenteret på forløbet vedrørende den veterinære hjemsendelse, men da ejer i den forgangende uge offentligt har delt sin side af historien, finder vi det nødvendigt at kommentere på forløbet. Grundet den offentlige udtalelse fra ejer, har vi ikke indhentet samtykke.
Højbakkegårdes Valeur indsynes til Materialeprøve d. 16.10.2022. Tilstede er dyrlæge, konsulent Jørgen Finderup fra SEGES, træningsleder Allan Blomgreen og formand for teknisk udvalg Søren Solgaard Nielsen. I indsyningsrapporten noteres at der er lidt strubelyd på Højbakkegårdes Valeur. Ejer informeres om dette af konsulenten fra SEGES.
Midtvejs er der forældredag, samt midtvejsevaluering. Højbakkegårds Valeur har her fortsat strubelyd. Ejer kontaktes mandag af Niels Grøndahl, der på vegne af teknisk udvalg opfordrer til at lade hingsten undersøge for strubepibning (en lidelse der anses for arvelig og som bl.a. materialprøven skal bidrage med at afsløre). Ejer tilkendegiver at ville bruge Hans Schougaard, men da han i denne forbindelse er dyrlæge for SEGES/DOA blev den nærved liggende Ansager Dyreklinik foreslået. DOA har ikke pålagt at denne klinik skulle benyttes, dog har DOA påpeget at det ikke var muligt at bruge Hans Schougaard, da han i dette tilfælde var 'vores' dyrlæge.
Efter endoscopisk undersøgelse på Ansager d. 02.11.2022 informeres ejer om fund af mild strubepibning, og ejer henter hesten hjem fredag d. 04.11.2022
Det fulde beløb for materialeprøven tilbagebetales til ejer.
Højbakkegårds Valeur bliver d. 15.11.2022 på ejers foranledning undersøgt på Højgaard dyrehospital og fundet med normal øvre luftvej. DOA var ikke informeret om denne undersøgelse, før end vi modtager en ikke underskrevet epikrise, der ej heller indeholder navnet på den dyrlæge der har foretaget undersøgelsen.
På baggrund af uenighed mellem dyrlægerne på de 2 klinikker besluttes det, at lade landets øverste ekspert på område Julie Fjeldborg fra KVL vurdere filmoptagelserne fra de 2 undersøgelser.
Se nedenstående konklusion fra Julie Fjeldborg:
Jeg har nu gennemgået de to videoer fra henholdsvis Højgård Hestehospital samt Ansager Hestehospital.
Hesten må betegnes som havende en grad 2 laryngeal neuropati sinister/strubepiber som defineres som: Aytenoid cartilage movements are asynchronous and/or larynx is asymmetric at times, but full arytenoid cartilage abduction can be achieved and maintained.
Julie Fjeldborg (KVL) og Hans Schougaard (fra SEGES) dyrlægefaglige vurdering konkluderer, at Højbakkegårds Valeur er strubepiber grad 2.
Når teknisk udvalg (Søren Solgaard Nielsen, Niels Grøndahl og Holger Jessen) har besluttet at fastholde at Højbakkegårds Valeur skulle udgå af materialeprøven er det således på det dyrlæge faglige grundlag, nemlig Julie Fjeldborgs konklusion.
Materialeprøven er ud over en afprøvning af hingstens egenskaber og opførsel, ligeledes en del af selektionen på vej mod endelig kåring. Afprøvningen er en mulighed for at afsløre bl.a. arvelige lidelser.
Afslutningsvis vil vi endnu engang understrege, at vi har forståelse for den skuffelse der er i forbindelse med, at Højbakkegårds Valeur blev hjemsendt. Det er i ingens interesse at sende en mulig hingst ud af avlen, uden der er fagligt belæg for dette.
Det er bestyrelsens forhåbning, at ovenstående bidrager til en forståelse af hændelsesforløbet.
/ Bestyrelsen
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 775
Hingstekåringen 2023 afholdes i år d. 18.3 på Billund sportsrideklub. Som de forgående år er det igen i år i samarbejde med PSA.
Vi kan i år glæde os til at se 3 oldenborghingste, alle fra den renavlede afdeling. Som øvrige år har det været muligt for medlemmer at tilmelde sin kårede hingst til opvisning. Dette har Højrups Oreo og Rosengårdens Vilano taget imod.
Der kommer katalog ca. 1 uge før, men vi håber at mange har lyst til at komme og være med til at gøre hingstekåringen til en hyggelig dag.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 908
Der indkaldes til Generalforsamling d. 4. marts 2023 kl. 10.00, i Ottestrup Forsamlingshus, Sorøvej 124, 4200 Slagelse.
Foreningen er vært til morgenkaffe med rundstykker.
Velkomst v. Niels Grøndahl
Dagsorden ifølge vedtægterne.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af stemmetæller.
3. Beretning fra formanden om foreningens virksomhed i det forløbne år.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Indkomne forslag.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
På valg er:
- Søren Solgaard Nielsen (modtager genvalg)
- Camilla Holmgaard Christensen (modtager genvalg)
- Holger Jessen (modtager genvalg)
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant
9. Evt.
Ad. punkt 6. Der er ingen indkommende forslag.
Til frokost er der buffet, som har en egenbetaling på 150,- kr. (DOA betaler resten) Drikkevarer for egen regning. I buffeten er der forret, hovedretter med 3 typer kød, kartofler og salater. Vi slutter af med en dessert.
Af hensyn til borddækning samt bestilling af antal kuverter, er det nødvendig at tilmelde sig til Wenche Hansen senest d. 17.2 pr SMS 20430465 eller mail
Betaling kr. 150,- for buffet skal ske sammen med tilmelding og betales på Mobilpay: 57338 eller konto 9070 1623971933 Tilmeldingen er først registreret ved betaling, hvis ikke andet er aftalt.
Kun medlemmer der har betalt kontingent for 2023 samt indbudte gæster har adgang til generalforsamlingen.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 802
Stort tillykke til ranglistevinderne i 2022
1 Stine Damkær på Risbjerggårds Gyron (Nando/Lami Søndervang) avlet af Lene og Niels Grimbühler 348 point
2 Ida Dreyer Jacobsen på Risbjerggaards Quando (Nando/Lami Søndervang) avlet af Lene og Niels Grimbühler 249 point
Den fulde rangliste bliver at finde under fanen resultater.
Vi kan kun opfordre til at I melder jeres resultater ind til ranglisten, så der bliver flere deltagere. Der har været 8 i år, og deraf 2 placeringer.
På Generalforsamlingen d. 4.3 vil de 2 ranglistevindere blive inviteret til at modtage deres præmie.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 841
I stil med øvrige år, bliver det igen i år muligt at lave opvisning med sin kårede hingst til årets hingstekåring - under rytter eller for vogn. Vi håber at der er hingsteejere der vil tage imod dette tilbud, og fremvise hingsten.
Kåringen ligger i år på én dag, og vi håber at mange interesserede vil finde vejen til kåringen.
Hår du en hingst der skal give opvisning, så meddel dette til Camilla på mail senest d. 20.2-23 I denne mail skal du tilkendegive om hingsten vises for vogn eller under rytter.
- Details
- Written by: Super User
- Category: Blog
- Hits: 1133
Opdatering af hingstelisten er en af de opgaver der ligger foran os. Derfor skal alle hingsteejerne sende opdateringer til Niels Grøndahl på
Som noget nyt ønsker vi at tilføje hvordan hingsten står til rådighed. Dette for at hjælpe hoppeejerne. Du skal derfor angive om det er naturlig bedækning, transport,- eller frostsæd. Det er vigtigt at du skriver til Niels hvis hingsten af den ene eller anden grund ikke længere er til rådighed. Det er ikke nok at du har fortalt nogen at en hingst f.eks. er død, og det skal derfor meddeles på skrift.
Har du opdaget fejl, eller hvis noget er uens beskrevet på de enkelte hingste, så send information om dette til Camilla
Tak for hjælpen.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 810
Kære medlemmer.
Husk at forslag til GF skal være bestyrelsen i hænde senest 15. januar. Alle forslag offentliggøres sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Er der forslag, da bedes du sende det på mail til formand Niels Grøndahl på
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 819
Bestyrelsen vil gerne fastholde lokale følskuer. Nogle af tilbagemeldingerne fra udstillerne har været at det var hyggeligt at udstille lokalt, og der er en god mulighed for at møde de andre avlere i en meget uformel ramme.
Det er DOA der er arrangør og lokale medlemmer byder ind med pladsen det holdes på. Der skal minimum være 7 tilmeldte føl. – Der vil komme mere info om dette når vi kommer tættere på, men ved du allerede nu, at du har rammer (ridebane med fast hegn) til at afholde følskuet, og ønsket om at afholde, så meld gerne ind til Camilla senest 15.4-23. Datoerne for disse skuer vil ligge i slut juli / start august, og datoerne skal ligge fast inden sidste tilmelding til ordinære føl- og plagskuer.
Hoppekåring til Eliteskuet.
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 5441
Mail til alle nuværende medlemmer er på vej, i håb om at du igen i 2023 har lyst til at være med i DOA. Hvis du ikke ønsker at forny dit medlemskab, bedes du så snart som muligt, meddele dette til Wenche
Har du ikke modtaget en mail når ugen er omme, og var medlem i 2022, så bedes du ligeledes kontakte Wenche, så vi kan få rettet mailadressen til.
Vi håber at alle Jer der har deltaget i arrangementer fra DOA eller jeres lokale aktivitetsudvalg, har haft en god oplevelse både med hesten, og de mennesker I møder på jeres vej. Som medlem er du en vigtig del af foreningslivet, og bevarelsen af dette. Det er også som medlem at du har indflydelse. Vi håber i 2023 på et år uden coronarestriktioner, så vi kan genoptage tidligere aktiviteter.
Vi takker alle for dejlige timer i 2022, og sender Jer de bedste ønsker for året der kommer.
KONTINGENT FOR 2023:
ENKELT MEDLEM: 650,- KR.
FAMILIEMEDLEM: 950.- KR. (gælder for to personer på samme adresse, samt hjemmeboende børn u/18 år)
Beløbet bedes overføres på konto: 9070 1623971933 mellem 1. Jan. og 31. Jan. 2023 eller på MOBILPAY NR. 57338 HUSK NAVN/ADRESSE PÅ INDBETALINGEN. (det er vigtigt)
Ønskes der en kvittering for betalt medlemskab, bedes I kontakte mig. (Der er ikke moms på kontingentet).
Venlig hilsen
Wenche, DOA
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 770
Glædelig jul og godt nytår
Julen nærmer tiden sig med hastige skridt. Vi rykker nærmere sammen for at fejre den årlige fredfyldte begivenhed sammen med dem vi holder af.
Selv om vi fra alle sider har været og er trængt af krig , inflation og energi krise er det alligevel mit håb at vi alle finder roen og tiden til at nyde juledagene sammen med vores familier og firbenede venner.
Inden længe banker det nye år og alle dets udfordringer på døren og jeg er overbevist om, at vi med fælles hjælp tager denne opgave op.
Dansk Oldenborg Avls bestyrelse sender derfor de varmeste hilsener og tanker til alle vores medlemmer og deres familie, alle vor trofaste støtter, sponsorer og samarbejdspartnere.
Glædelig jul og godt nytår.
Niels Grøndahl
Dansk Oldenborg Avl
- Details
- Written by: Camilla Holmgaard Christensen
- Category: Blog
- Hits: 806
Årsmøde 2023
Vi indkalder hermed til Årsmøde lørdag d. 21. Januar i Næstved Bowlingcenter kl. 15.30. Alle er velkommen, men kun medlemmer af foreningen kan stemme. Tilmelding til Wenche på mobile box: 7331UX. Pris for kaffe/kage, bowling og spisning: 300 kr. Hvis man kun ønsker at deltage i mødet: 50 kr. for kaffe og kage. Drikkelse er for egen regning. Betalt tilmelding er bindende. Husk at gøre opmærksom på ved tilmelding, hvorvidt man ønsker at bowle eller ikke. Vi starter kl. 15.30 med kaffe og kage. Kl. ca. 16.00 starter vi årsmødet.
Dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Årsberetning 4. Regnskab 5. Valg til Aktivitetsudvalget På valg er: Wenche Hansen - på valg: ønsker ikke genvalg. Brian Madsen - på valg: ønsker ikke genvalg. Tine Ibsen - ønsker ikke genvalg. Tanja Glückstadt - ønsker ikke genvalg. Helena Dam - ønsker ikke genvalg. Kirsten Christiansen - ikke på valg. Isabella Høj Christensen - ikke på valg. 6. Kommende aktiviteter. 7. Evt. Kl. 18.00-19.00 bowling. Herefter spisning.
Sidste frist for tilmelding er d. 8. Januar.
Vi søger nye medlemmer til udvalget, så hvis du brænder for at arrangere aktiviteter for Oldenborg folket, og er medlem af Dansk Oldenborg Avl, så meld dig på dagen.
Vel mødt!
- Details
- Written by: Super User
- Category: Blog
- Hits: 848
Årets materialprøve er vel overstået.
Der blev indsynet 2 Oldenborger og 1 Frederiksborg. Desværre var vi nødsaget til at hjemsende Højbakkegårds
Valeur OLH 875 på en veterinær baggrund.
Der var 2 veloplagte hingste, som har udviklet sig særdeles godt gennem de 4 uger. Den renavlede oldenborg Zenvo Nyholm OLH 873 opnåede 759,3 point en positiv prøve, og det viser resultatet også, han skulle have 682,5
point for at bestå. Tillykke til Marianne Nyholm.
Frederiksborgen bestod med723,3 point. Tillykke til Kuno Thusgaard.
Vi vil også sige tak til Billund Sportsrideklub ved Allan Blomgreen og hans hjælpere for et rigtigt godt arbejde i har lagt i de 4 uge. Begge hingste var flot klargjorte til prøven.
Vi vil også fra DOA sige tak til Frederiksborger for det gode samarbejde med afvikling af prøven.